Kommuner udpeget som eksperter på voksensocialområdet
Det er nu afgjort, hvem der skal levere specialrådgivning og udredning på voksenområdet de næste fem år.
Opgaverne har været i udbud, og Viso, som hører under Socialstyrelsen, har sorteret i de i alt 106 tilbud, der kom. Resultatet er, at man forventer at indgå 64 nye delkontrakter med i alt 32 leverandører om ekspertviden på et eller flere områder fra 1. maj, når de gældende kontrakter udløber.
Leverandørerne er en blanding af kommuner, regioner og private tilbud. Blandt de kommende kommunale leverandører er Aalborg, Aarhus, Skanderborg, Odense, Lemvig, Vejle, Slagelse og Ringsted. Blandt regionerne får Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland del i opgaverne.
Ekspertisen er inddelt i disse delområder:
- Kommunikation og/eller bevægelseshandicap
- Medfødt hjerneskade
- Erhvervet hjerneskade
- Demens
- Autismespektrumforstyrrelse
- Opmærksomhedsforstyrrelse
- Udviklingshæmning
- Komplekse psykiske vanskeligheder og psykiatriske lidelser
- Negativ social kontrol og vold i nære relationer
- Tværkulturelle problematikker
- Psykosociale vanskeligheder og en flerhed af funktionsnedsættelser
Nyt udbud om senfølger efter overgreb
På et enkelt område bliver der dog lavet et nyt udbud, nemlig om senfølger efter seksuelle overgreb.
Viso har nemlig en stærk formodning om, at den udbudte samlede ramme på 19,5 mio. kr. fordelt på mindst fire leverandører ikke er nok. De seneste måneder har nemlig budt på en større stigning i efterspørgel på denne type rådgivning, efter Visos vurdering som følge af den opmærksomhed, som styrelsens nye handlingsplan på området har skabt.
Desuden var der ikke taget højde for geografisk dækning i udbuddet, og derfor bliver det annulleret. Et nyt udbud er på vej ud, og eksperterne på dette område ventes at være på plads fra 1. juni.
Se de nye leverandører fra 1. maj her
Se de nuværende leverandører her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.